
Bæredygtighed og samfundsansvar: Det er sammen med kunderne, vi gør en forskel
I Sparekassen Thy har vi altid haft en ambition om at gøre en forskel. Ikke bare for vores kunder, men også for det samfund, vi er en del af. Som finansiel virksomhed og en større arbejdsplads ser vi, at vi har et særligt ansvar og en mulighed for at bidrage ind i den omstilling, vi alle er midt i. Vi har fokus på ESG i vores egen drift, men for en finansiel virksomhed som vores, er det særligt gennem dialog, løsninger og rådgivning, at vi kan være med til at flytte noget. Når en privatkunde finansierer en elbil frem for fx en dieselbil, eller når en erhvervskunde investerer i energirenoveringer, som kræver finansiering gennem os, så er vi med til at understøtte omstillingen.
Kundernes risici er også vores risici
Vi står side om side med vores kunder. Når vi yder kreditter, lån eller rådgiver, er vi med til at tage ansvar – og vi er med til at tage risici. Derfor er ESG ikke bare et tillæg til vores forretning, men er på vej til at blive en integreret del af den måde, vi vurderer robusthed, udviklingspotentiale og fremtidssikring. Vi ser også sociale og ledelsesmæssige forhold som en del af risikobilledet.
Vi arbejder med ESG i både kreditgivning og investeringsrådgivning. Vi vurderer bæredygtighedsrisici på linje med andre risici – og vi stiller krav til både kunder og samarbejdspartnere. Virksomheder, der er sent ude med sin omstilling, risikerer at miste konkurrencekraft, rekrutteringsmuligheder og markedsposition. Vi tro på, at ESG ikke kun er et ansvar, men en nødvendighed. Det er en måde at styrke robustheden både hos os selv og vores kunder.
De rigtige produkter på hylderne
Vi har et udvalg af produkter, der understøtter både privat- og erhvervskunder i at træffe valg, der kan understøtte energibesparelser, nedbringe CO2-udledning eller øge produktionen af fx vedvarende energi.
Til privatkunder tilbyder vi blandt andet energilån, elbillån og kvalificeret vejledning inden for energi- og klimatilpasning i samaarbejde med Totalkredit.
Til erhvervskunder har vi tilsvarende løsninger om finansiering af elbiler, energirenoveringer af erhvervsejendomme og udbyder sammen med DLR Kredit grønne lån til finansiering af investeringer, der lever op til særlige bæredygtighedskrav.
På investeringsområdet afdækker vi kundernes bæredygtighedspræferencer, og har fokus på at udvælge samarbejdspartnere og produkter, der tager højde for ESG-faktorer.
Medarbejdertrivsel
Vores medarbejdere er vores vigtigste ressource
Rådgivning og langvarige relationer er kernen i det, vi
leverer til vores kunder. Og samspillet med stabsfunktionerne
er afgørende for at understøtte kundernes ønsker og behov.
Derfor er dét at være en god arbejdsplads også en del af vores
kerneværdier og medarbejdertrivsel er én af vores vigtige fokusområder.
Et bæredygtigt arbejdsliv
Vores ambition er, at vores medarbejdere lever hele og bæredygtige liv i balance og går til opgaven med ambitioner om, at også livet rundt om arbejdet skal balanceres. Det gælder fx når livet tager en uventet drejning, og kan være i forhold til både fysisk og mental sundhed Derfor understøtter vi at medarbejderne kan tage vare på sit fysiske og mentale helbred, og griber dem, når det er muligt.
Uddannelse og kompetenceudvikling
Udvikling og uddannelse handler om at gøre hinanden og os selv skarpere i hverdagen. Det handler om arbejdsglæde, mening og faglig nysgerrighed, og det handler især om at have de bedste forudsætninger for at indfri vores ambitioner om at tilbyde kundeoplevelser i høj kvalitet og med stærke kompetencer. Vi tilbyder løbende efteruddannelse, certificeringer og mulighed for at dykke ned i specialområder, der matcher både interesser og sparekassens behov.
En ansvarlig virksomhed
I Sparekassen Thy agerer vi redeligt, ansvarligt og i overensstemmelse med gældende lovgivning, hvilket der blandt andet er retningslinjer for i en lang række af vores politikker, herunder Politik for sund virksomhedskultur. Vi ønsker at være et ansvarligt og værdiskabende pengeinstitut og arbejder bevidst på at skabe de bedste resultater for såvel sparekassens kunder, lokalsamfundet og sig selv som pengeinstitut. Derfor er det helt naturligt, at vi forholder os aktivt til anbefalingerne fra Komitéen for god Selskabsledelse samt Finans Danmarks ledelseskodeks.
I vores Redegørelse for god selskabsledelse 2025 har bestyrelsen forholdt sig til Komitéen for god Selskabsledelse, hvor vi efterlever 34 ud af 40 anbefalinger.
Komitéens anbefalinger er designet til at skulle følges af børsnoterede aktieselskaber, som ikke på alle områder kan sammenlignes med sparekasser. Bestyrelsen har også forholdt sig til Finans Danmarks ledelseskodeks af 22. november 2013. Her efterlever vi samtlige 12 anbefalinger.