Hvad er op og ned på inflationen og renteudviklingen?

Hvilke faktorer påvirker renteudviklingen i øjeblikket og hvordan forventes de at udvikle sig? Det har vi spurgt Totalkredits Sune Malthe-Thagaard om, der er chefanalytiker og ekspert på renteudviklingen i Danmark.

Der er vendt op og ned på rentesituationen i Danmark. Renterne er steget på 4-5%-point på halvandet år, og så store rentestigninger har vi ikke set siden 1970erne. Og det er der særligt én grund til – nemlig høje prisstigninger på forbrugsvarer. Faktisk steg prisen for en gennemsnitlig indkøbskurv med 10% på et år, da det gik vildest for sig i efteråret 2022.

- Så stor en prisudvikling har vi ikke set siden starten af 1980’erne og det kan centralbankerne i USA og Europa ikke leve med – de er sat i verden for at sikre en inflation på omkring 2% om året, og deres eneste værktøj i værktøjskassen er renten, fortæller Sune Malthe-Thagaard.

De 3 (og forhåbentlig ikke 4) faser i inflationens udvikling

Når priserne stiger, sættes renten op for at dæmpe aktivitetsniveauet og efterspørgslen i samfundet, så prisudviklingen finder et mere balanceret leje. Men hvor er vi så lige nu?

Ifølge Sune Malthe-Thagaard kan vi se på det ud fra tre faser. Og en fjerde, som vi forhåbentlig ikke skal hen i:

Fase 1 var godt i gang allerede inden Rusland invaderede Ukraine og der kom frygt for en energikrise. Da verden åbnede igen efter Covid-19, kom efterspørgslen tilbage med ekstra kraft. Dét sammen med globale forsyningslinjer i udu, der blandt andet skyldtes corona-nedlukninger af havne i Kina, skubbede priserne markant op.

Fase 2 kom med Ruslands invasion i Ukraine og frygten for en energikrise. Energipriserne eksploderede og pressede til inflationen, og de øgede energipriser gav virksomhederne stigende omkostninger, hvorefter de hurtigt satte priserne op, måske også i forventning om flere prisstigninger på energi.

Fase 3 er her, hvor vi er nu. Der er blevet skruet på renterne i forsøget på at tøjle inflationen, og den begynder at tage af. Men inflationen i euroland er fortsat over 5%, som er for høj i forhold til målsætningen om 2%.

Og så er der fase 4. Den vi helst ikke skal ende i, og den primære årsag til, at Centralbankerne fortsat kigger ind i potentielle rentestigninger.

Fase 4 er den situation, hvor inflationen bliver selvforstærkende. Høj inflation giver højere lønstigninger, som giver ekstra omkostninger til virksomhederne, som så igen sætter priserne op og sådan kan vi blive ved.

- Så det store spørgsmål for centralbankerne er nu, hvor meget renten skal op, og hvor lang tid den skal være der for at få inflationen under kontrol, fortæller Sune Malthe-Thagaard.

Mange danskere er endnu ikke påvirket af rentestigningerne

Når inflationen fortsat er høj på trods af halvandet års ekstraordinære rentestigninger, er der ifølge Sune Malthe-Thagaard flere årsager:

- Rigtig mange danskere – omkring 800.000 – har fastforrentede lån til en meget lav rente, som de ikke har konverteret. Det samme gælder en stor del med F3 og F5 lån, der stadig har en rente på omkring 0%, som først løbende skal refinansieres frem til 2027. Og så er der halvdelen af danskerne, der bor til leje, hvor renterne ikke har sat sig nævneværdigt i stigende huslejer.

- Derudover så er ledigheden fortsat lav, og der er rift om medarbejderne. Det der virkelig er vigtigt for boligejerne i en tid med rentestigninger, er om de fortsat er i arbejde, og det er de. Og så længe der er mangel på arbejdskraft, kan det være med til presse lønniveauet op og dermed fastholdes inflationen i længere tid, fortæller han.

Så hvad så nu?

For Sune Malthe-Thagaard er der ingen tvivl. Inflationen skal nok komme ned igen.

- Lige nu er centralbankerne i boksekamp med inflationen. Det kræver nogle slag, men centralbankerne skal nok vinde til sidst, det er bare et spørgsmål om, hvor ondt det kommer til at gøre. I Totalkredit forventer vi, at kerneinflationen kommer ned frem mod nytår, og der i løbet af næste år vil være plads til, at centralbankerne stille og roligt kan nedsætte deres styringsrenter. Det vil især få betydning for F-kort-lånene, da vi ikke forventer, at den faste rente vil ændre sig synderligt i den nærmeste fremtid. Alt dette er dog under forudsætning af, at inflationen kommer under kontrol, og der ikke eksempelvis kommer en ny energikrise i Europa, afslutter han.