Skal I skilles? Læs hvordan skilsmissen påvirker jeres økonomi

Se på jeres økonomi sammen. Det forebygger konflikter og hjælper jeg begge til at komme videre.

Kontakt os

Der er flere forhold, I skal være opmærksomme på, når fællesøkonomien skal opdeles i to selvstændige økonomier.

For selvom økonomi måske ikke er det første, I tænker på, når I står midt i en skilsmisse, er det ikke desto mindre af stor betydning.

For det første er det vigtigt, at I får delt jeres værdier på en tilfredsstillende måde. Men derudover skal I hver især vide, hvordan jeres individuelle økonomi ser ud, når I skal til at finde ny bolig, bil m.m.

Hvis I har børn, er det desuden en fordel at snakke fremtidig økonomi. Det forebygger konflikter, og giver jer dermed et meget bedre og fælles udgangspunkt for, hvordan jeres børn er stillet.


Få overblikket over jeres økonomi

Første skridt på vejen mod to selvstændige økonomier, er at få overblikket over jeres samlede økonomi. Det kan virke uoverskueligt midt i en skilsmisse, hvilket kan være grunden til, at mange glemmer eller nedprioriterer den økonomiske snak. Men en snak med jeres rådgiver kan hjælpe jer godt på vej. 

Kontakt din rådgiver

Hvordan deler I økonomien?

Som ægtefæller har I som udgangspunkt fælleseje. Det betyder, at I ved skilsmisse skal gøre fællesboet op. Det foregår typisk ved, at man laver en opgørelse over, hvad I hver især har købt før og under jeres ægteskab, ligesom man ser på gæld.

Har I har oprettet særeje, indgår disser værdier naturligvis ikke i bodelingen.

Når I laver en bodeling, kan I som udgangspunkt frit aftale, hvordan I fordeler jeres værdier. Er I enige, kan I derfor selv bestemme, om en af jer f.eks. modtager mere end den anden.

Hvis I ikke bliver enige, vil skifteretten se på jeres sag. I så fald ser man kun på jeres positive nettoformue – har I personlig gæld, hæfter I selv for den, foruden den gæld I har stiftet sammen til f.eks. hus og bil.

Fælles gæld

Er der fælles gæld, og ønsker I, den skal deles, kræver det samtykke fra långiveren. Man har ikke "ret til" at få gælden det. Tværtimod kræver det altid en individuel kreditvurdering.

Skal pensionen deles?

Som udgangspunkt deles pensionen ikke ved en skilsmisse. I visse tilfælde kan man fastsætte en kompensation, hvis den ene part har optjent en betydelig større pension end den anden. Det kan f.eks. komme på tale, hvis den ene har gået hjemme et par år, mens børnene var små, og derfor ikke har indbetalt til pensionen i en længere periode.

Hvordan er din økonomi efter en skilsmisse?

Det er dyrt at blive skilt. Først og fremmest er der alle de mulige engangsudgifterne som f.eks. advokat, måske ny bolig, ny bil, indretning af bolig m.m.

Men der er altså også mange regninger, som nu pludselig ligger beslag på mere af din indtægt, når du kun er én til at betale.

Der er f.eks.:

  • Boligomkostninger
  • TV og Internet
  • Vand, el og varme
  • Bil
  • Forsikringer
  • Mad
  • Ekstra udstyr til eventuelle børn, hvis de skal bo to steder.

Så selvom engangsudgifterne løber op, er det dobbeltudgifterne, der virkelig kan ses og muligvis også mærkes i din hverdag. Du skal derfor være opmærksom på, at du ikke nødvendigvis kan helt de samme ting, som du kunne før. Måske er det boligen, ferierne eller café-turene, du skal skære lidt ned for.

Det kan lyde meget negativt- og det kan også være, at der ingen forskel er for dig. Men vi opfordrer dig til at tage en status på din økonomi. Du skal være realistisk, for ellers risikerer du, at din hverdag bliver unødvendig hård.

Få styr på din økonomi med et budget

Det kan være svært at overskue alle de udgifter, man har et helt år frem. Et godt budget er løsningen, for du sikrer dig mod overraskelser.

De fleste af os har vist prøvet, at når alle julegaverne skal købes, eller sommerferien bestilles, så mangler der lige penge på kontoen.

Med et budget sikrer du dig, at der altid er penge til husleje, benzin, tøj, gaver, forsikringer og alle de andre ting, man bare ikke kan undvære. Med et budget får du overblik over dine samlede udgifter kontra dine indtægter hver måned.

På denne måde får du overskud og kan måske endda lave en opsparing.

Lav selv dit budget

De fleste tror, at det er svært at udarbejde et budgetskema - men det er ikke tilfældet!

Det er faktisk ganske enkelt at lave et budget. Du kan f.eks. bruge denne budgetskabelon. I boksen til højre finder du et par gode råd til at komme i gang.

Lav et budget med din rådgiver

Du kan sammen med din rådgiver i Sparekassen Thy, mod et mindre gebyr, få gennemgået din økonomiske situation og få lagt et realistisk og solidt budget.

Vi har elektronisk overvågning af din budgetkonto i Sparekassen Thy.

Det betyder, at

  • vi hvert år automatisk regulerer din indbetaling op med 3 %
  • du alene vil blive kontaktet såfremt indbetalinger ikke dækker udbetalinger, eller
  • der står et større beløb end nødvendigt på din budgetkonto.

Den elektroniske overvågning af din budgetkonto giver dig større sikkerhed og tryghed.

Spørg din rådgiver i Sparekassen Thy, hvad der vil være den bedste løsning for dig.

NB:

Prisen for at få lavet et budget er reguleret hvert år og fremgår af prislisten. Betalingen indregnes i budgettet og opkræves hver
den 1. december.

Planlæg den fremtidige økonomi omkring børnene

Jeres første tanke var nok, at når I nu skal skilles, så skal I have fuldstændig separate økonomier. Det er til dels også rigtigt, men er det nu også helt det, I ønsker? Hvis I har børn, er I fortsat forbundet til hinanden gennem dem, og I kunne med fordel planlægge den fremtidige økonomi omkring børnene – for både deres og jeres skyld.

Mange konflikter opstår nemlig i økonomien omkring børnene. Hvor mange penge skal der f.eks. bruges på tøj, udstyr, legetøj, gaver og aktiviteter? Hvem betaler hvad? Hvad med børneopsparing? Skal I spare op til konfirmation, efterskoleophold og hvad med uddannelse?

Børnenes trivsel er det vigtigste, og det har stor betydning for dem, at I som forældre har det bedst mulige forhold til hinanden.

Hvis I planlægger og forventningsafstemmer, hvordan økonomien omkring børnene ser ud, begrænser I mulige konflikter. Samtidig kan I også bedre tilrettelægge jeres eget budget.