Nyheder i din NetBank Erhverv
I den nye november-release er der flere forbedringer, som gør det lettere og hurtigere at håndtere din virksomheds økonomi. Nu kan du bl.a. godkende flere betalingsfiler på én gang, godkende fra din MobilBank samt sammentælle posteringer.
Godkendelse af flere betalingsfiler på én gang
I NetBanken kan du nu godkende flere betalingsfiler ad gangen. Så kan du nemt lægge flere filer op, der efterfølgende kan godkendes samlet i netbankens Aktivitetscenter.
Ny sammentælling af posteringer til godkendelse
I NetBanken er alle godkendelser samlet i Aktivitetscentret. Som noget nyt har vores datacentral netop implementeret en sammentælling af de filer, der er markeret. Med det kan du f.eks. nemt og hurtigt at få et samlet overblik over dagens betalinger.
Hvor langt er en betalingsfil fra at være godkendt?
Hvis en betalingsfil skal godkendes af flere i virksomheden, kan det nu nemt aflæses i Aktivitetscentret, hvor mange der har godkendt betalingen. Det er således blevet nemmere at danne overblik og følge op, hvis der mangler en godkendelse.
Nyt interval til posteringsoversigten
I posteringsoversigten er det muligt at sætte et interval for de posteringer, der ønskes vist. Som et nyt valg i menuen, kan der nu vælges intervallet ‘seneste 7 dage’. Det giver et hurtigt overblik på den seneste uges posteringer.
Nu kan alle konti ses med et enkelt klik
Hvis du arbejder med flere virksomheder samtidig på forsiden af NetBanken, er der netop tilføjet en ekstra knap, så kontooverblikket på alle de valgte virksomheder kan foldes ud og foldes ind med et enkelt klik.
Nu kan betalingsfiler også godkendes i mobilbanken
Hvis én af jeres medarbejdere har ansvaret for at godkende betalingsfiler, kan det nu også gøres på farten. Det er nu muligt at godkende betalingsfiler fra Aktivitetscentret i MobilBanken.
Lær din NetBank Erhverv at kende med vores FAQ
Hvordan foretager man flere betalinger på én gang? Er du i tvivl om, hvordan du importerer filer? Eller kunne du godt bruget et fif til NetBankens opsætning?