Sparekassen Thy kommer til Aalborg

Vi er i fuld gang med at åbne i Aalborg, og vi leder efter de helt rigtige mennesker til at skabe en succesfuld full-service afdeling. Er det mon dig?

Farvede huse i Aalborg by

Glade kunder og stærke lokalsamfund

I Sparekassen Thy sætter vi kunderne først. Vi tror på nærhed, gode relationer og beslutningskraft tæt på kunden. Hos os er der kort vej fra tanke til handling – og vi hjælper hinanden på tværs af afdelinger, så kunderne altid får den bedste oplevelse.

Vi er en del af det samme lokalsamfund som vores kunder. Derfor tager vi ansvar for at udvikle området – med sponsorater, donationer, samarbejder og arbejdspladser. Vi tror på styrken i at vokse og udvikle os sammen.

Om Sparekassen Thy

 

To kvinder i et mødelokale kigger på hinanden henover mødebordet.

Det er en once in a lifetime-oplevelse

Sådan siger Thomas Smed Jensen om at starte som privatrådgiver i en helt ny afdeling i Aarhus 2024.

Et blankt lærred

Jeg har aldrig haft så meget ro i hovedet, som de første uger i den nye afdeling. Der er meget nyt, men der er til gengæld ingen gamle sager eller opgaver, man skal følge op på. Man har et helt ubeskrevet blad, endnu ingen kunder, og frihed til at starte fra nul, mærke kulturen og finde sin vej.

Decentral ledelse og fokus på sammenhold

Vi begyndte seks-syv nye kolleger på samme tid. På det tidspunkt var der kun ansat en enkel rådgiver og vores afdelingsdirektør Bo Dall-Hansen, som satte retningen for en fælles vision. Det kræver energi, men det giver også et meget stærkt sammenhold. Den første tid var sat af til at lære hinanden rigtig godt at kende og få kendskab til systemerne. Det blev hurtigt tydeligt, at vi var en del af en arbejdsplads med frihed i den enkelte afdeling, hvor det var vores nærmeste leder og ikke et hovedkontor langt væk, der definerede strategien og vores tilgang til arbejdet.

Fællesskab om at finde nye kunder

Det giver et godt fællesskab, at vi alle starter fra nul. Flere gamle kunder henvender sig selv og vil gerne med dig videre. Og ellers går arbejdet jo i gang med at være proaktiv. Det blev igangsat, at vi i fællesskab skulle udvikle nogle gode metoder til at tage fat i sit både nære og fjerne netværk at lære hinanden rigtig godt at kende, hvor vi henvendte os til nye kunder og skabte ambassadører blandt de eksisterende kunder, der allerede boede i Aarhus.

Frihed og plads til initiativ

Det er sjældent, man får muligheden for at opbygge sin egen portefølje og gå efter de kunder, som er spændende at arbejde med. Det er fedt, og kræver selvfølgelig også noget drive og mod på opgaven. Her er plads til initiativ - fra de første kundekontakter til lokale events - du er med til at skabe relationer og sætte retning. Det er spændende, udfordrende og helt unikt.



 

Rådgivere fra Sparekassen Thy Aarhus

Når vi åbner en ny afdeling, følger kulturen og erfaringen med

Hos os handler det ikke kun om systemer, forretningsgange og arbejdsvejledninger. Det handler om mennesker. Derfor sender vi en eller flere erfarne kolleger med, når vi starter noget nyt. En kulturbærer, der hjælper med alt det, man ikke kan læse sig til. Hvem ringer man til, hvordan arbejder vi, hvordan onboarder vi en ny kunde?

Jimmy Rotbøl Breinholt har været i Sparekassen Thy i over 20 år, og var med, da vi åbnede i Aarhus i 2024:

Det giver en rigtig god start, at man ikke skal slå alt op, men at vi står til rådighed til at svare på stort og småt. Det kan være alt fra at hjælpe med retningen, så man fx ikke arbejder med en kunde, der går uden for kreditpolitikken til de små ting om, hvor finder du mailskabeloner til kunder.

Jeg kan ikke svare på alt, men så ved jeg til gengæld, hvem de skal kontakte, så de hurtigt finder vej videre i organisationen. Vi er heldigvis ikke større, end et opkald til den rigtige kan få os godt videre.

Og så er der DNA'et. Det er svært at sætte ord på, men jeg ved, at jeg har det under huden efter så mange år i sparekassen. At være med til at skabe trygheden og den gode stemning omkring arbejdet. At alle tør sige deres mening, og vi kan lave noget sjov og ballade sammen. 

To bankrådgivere arbejder sammen

Hurtige beslutninger i en organisation, hvor vi er tæt på hinanden 

I Sparekassen Thy er vi omkring 300 medarbejdere, 15 filialer inkl. Aalborg og et hovedkontor i Thisted. Vi har en størrelse, hvor specialistkompetencerne er tæt på, hvor kredit er nogen vi kender, og hvor vi kan tage hurtige beslutninger i fællesskab - til gavn for kunden og den enkelte rådgiver.
Kvinde arbejder i bank

Langvarige kunderelationer og direkte kontakt

Vi holder fast i de gode forhold for kunderne, fordi vi tror på, det giver bedre rådgivning. Det betyder, at kunderne har en direkte nummer til deres rådgiver, at vi har almindelig åbningstider, hvor kunderne kan kigge ind og at kunden beholder den samme rådgiver hele livet.
Mand taler i telefon mens han kigger på papirer

Høj kundetilfredshed og gode løsninger til hverdagen

Vi investerer massivt i IT-løsninger til både medarbejdere og kunder, fordi vi ved, at kunden får den bedste oplevelse, når de gode digitale løsninger går hånd i hånd med den personlige rådgivning. Vi ligger nr. 3 i Voxmeters måling over landets bedste banker.

Har du spørgsmål eller lyst til at vide mere?

Så tag endelig fat i vores HR-direktør, Hanne Bro Odde