Mand kigger på SKATs hjemmeside

Flere kan være ramt af fejl i årsopgørelsen

Fejl i årsopgørelser og depotoversigter

Fejl hos datacentralen SDC og Værdipapircentralen betyder, at kunder på tværs af forskellige banker kan opleve fejl i deres årsopgørelser og depotoversigter. Alle berørte kunder vil få en ny årsopgørelse inden udgangen af marts samt direkte besked i deres e-Boks.

 Har du f.eks. handlet med værdipapirer i løbet af 2022 eller omlagt realkreditlån, er det på nuværende tidspunkt ikke sikkert, at du kan regne med de tal, der står i din årsopgørelse eller din depotoversigt. Det skyldes fejl med blandt andet forkerte kurser på værdipapirer og forkerte terminsrenter hos datacentralen SDC og Værdipapircentralen. Flere kunder på tværs af banker og sparekasser er ramt, også her i Sparekassen Thy.

Ret ikke selv i årsopgørelsen

Opdager du selv fejl i din årsopgørelse, så skal du ikke selv foretage ændringer. Der arbejdes lige nu på højtryk, og senest den 30. marts 2023 vil fejlene være rettet, - og herefter vil alle berørte få besked via e-Boks, og der vil være en ny årsopgørelse klar på skat.dk

Penge tilbage i skat? Vent med at brug dem

Flere har allerede tjekket årsopgørelsen, og hvis man står til at få et højt beløb tilbage i skat, er man måske allerede begyndt at drømme om, hvad de skal bruges på. Men lige nu er det altså en god idé at afvente. Det vil være ærgerligt, hvis årsopgørelsen ændrer sig markant i den negative retning, og pengene allerede har fået ben at gå på.