Ændring af grænse for negativ rente

Pr. 1/3-2021 ændres grænsen for, hvornår du kan blive berørt af negativ rente på dit indlån som privat- og foreningskunde med Nemkonto

information fra Sparekassen Thy

Det lave renteniveau har bidt sig godt fast. Faktisk så godt, at når vi går ind i år 2021 starter vi på det 7. år i træk, hvor Sparekassen Thy har betalt negativ rente for at placere vores overskydende indlån i Nationalbanken.

Vi oplever et markant stigende indlån, der står kontant på kundernes konti. Den store stigning udgør en væsentlig udgift for os. Derfor sænker vi nu grænsen for, hvornår man skal betale negativ rente af sit indlån.

NemKonto giver mulighed for indlån uden negativ rente

Kunder, der har deres NemKonto i Sparekassen Thy, har fra den 1. marts 2021 mulighed for at have nedenstående beløb på sine konti, uden at betale negativ rente.

• Kontante frie midler: Op til 250.000 kr. pr. kunde.
• Kontante pensionsmidler: Op til 25.000 kr. pr. konto.
• Pensionsordninger under udbetaling: 100.000 kr. pr. konto

Renten fastholdes på -0,75% p.a. og tilskrives hvert kvartal.

Indeståendet opgøres på tværs af alle konti. Også dem du er medejer af.
Det betyder, at hvis man f.eks. ejer 50% af en konto tæller dette indestående med 50%.

Det er fortsat ikke alle konti, der er berøres af negativ rente. Oversigten over, hvilke konti der indgår i beregningen kan du se på prislisten for ind- og udlån på www.sparthy.dk/priser

Har man ikke sin NemKonto i Sparekassen Thy gælder samme rentesats, og den negative rente beregnes fra en saldo på 0 kr.

Vælg det, der er bedst for dig

For nogen er den bedste løsning at have indlånet stående kontant, og betale den negative rente. For andre er det anledning til at få rådgivning om, hvordan pengene kan investeres.

Kontakt os, hvis du ønsker investeringsrådgivning.

Hvorfor negativ rente? - kig med her: