Mand på stige ved hus

Er det tid til at klimasikre eller energirenovere din bolig?

Håndværkerfradraget er blevet genindført i 2025 med fokus på at gøre danske boliger mere energieffektive og tilpasset fremtidens vejr. Som kunde i Sparekassen Thy har du samtidig mulighed for at få rabat på et besøg af en energikonsulent, der rådgiver om hvilke investeringer, der giver mening i netop din bolig.

Er du boligejer med ønske om at renovere eller klimatilpasse din bolig, er der nu økonomisk hjælp at hente. Håndværkerfradraget er nu tilbage på finansloven - denne gang som et grønt håndværkerfradrag med fokus på energirenovering eller klimatilpasning af boligen.

Håndværkerfradraget er et skattefradrag, hvor du får mulighed for at trække en del af arbejdslønnen fra i skat, og udgør max 8.600 kr. pr. person i husstanden.

Hvad kan håndværkerfradraget bruges på?

Det grønne håndværkerfradrag er øremærket to områder:

1: Energirenovering Det drejer sig om forskellige renoveringer, der energieffektiviserer boligen. Det kan fx være udskiftning af døre, vinduer, isolering af gulv, tag, mure eller arbejde på vedvarende varmeanlæg som fx solceller eller varmepumper.

2: Klimatilpasning Det drejer sig om arbejde, der klimasikrer boligen. Det kan fx være installation eller forbedringer af kloakrør, dræn,nedsivningsanlæg, højvandslukkere eller regnvandsfaskiner, der sikrer boligen mod indgående vand fra oven eller fra neden.

Få besøg af en energikonsulent fra Totalkredit

Som kunde i Sparekassen Thy kan du få rabat på et Klima- og/eller Energitjek hos Totalkredit. Her får du besøg af en professionel energikonsulent, som gennemgår din bolig.

Når tjekket er afsluttet, står du med en færdig rapport med konkrete forslag til, hvilke indsatsområder og forbedringer, der er relevante og rentable i forhold til din bolig. Normalprisen er 4.995 kr., men din pris er 1.995 kr.

Rådgiver kigger på kunde i mødelokale

Tag kontakt til din rådgiver

Hvis du gerne vil høre mere, så kontakt din rådgiver. Rådgiveren sætter i første omgang en afklarende samtale op med en energikonsulent, hvor du kan stille spørgsmål og finde ud af, om et energi- og/eller klimatjek er noget for dig.