Sparekassen Thy for Ukraine
Sparekassen Thy donerer 100.000 kr. til hjælpen i Ukraine gennem det lokale initiativ, Thy for Ukraine
I lyset af de forfærdelige hændelser som lige nu udspiller sig i det østlige Europa, har vi i Sparekassen Thy besluttet at donere 100.000 kr. til Ukraine, via det lokale initiativ Thy for Ukraine
”Det er en ekstraordinær situation. Der har ikke været krig i Europa siden 2. verdenskrig, og helt utrolig mange uskyldige ukrainere er fordrevet fra deres hjem. Vi skal derfor stå sammen for at sikre det europæiske fællesskab, demokrati og akut nødhjælp til civile i Ukraine.
Thy for Ukraine er endnu et godt eksempel på det stærke, lokale fællesskab, som vi gang på gang oplever her i Thy. Det viser, hvor meget vi kan opnå, når vi står sammen, og det vil vi selvfølgelig gerne bidrage til.” Fortæller direktør, Ole Beith.
Den 29. marts er der live-show, hvor Thy for Ukraine initiativet sætter ekstra fokus på den lokale indsamling. Showet kan følges fra Facebook, hvor Thy for Ukraine har oprette en begivenhed.